Job hos os

 

Chefdisponent / Kørselsleder

P. Fournaise A/S søger en dygtig og erfaren Chefdisponent / Kørselsleder

 

Da vores nuværende dygtige kørselsleder igennem 41 år har valgt at gå pension, søger vi nu hans afløser.

Som Chefdisponent og Kørselsleder får du en central position i virksomheden, og skal varetage en bred vifte af spændende opgaver i kørselsafdelingen. Du bliver i samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen, omdrejningspunktet i en solid vognmandsforretning i vækst og med ambitioner, og bliver en del af ledergruppen.

Vi tilbyder totalkoncepter til virksomheder, og transporterer mange forskellige slags gods på åbne og lukkede biler, hvor kranydelser er en integreret del af konceptet. Ud over dette hejser vi en hel del for byggeindustrien, derudover beskæftiger vi os med kørsel af affaldscontainere og kørsel med dagrenovation. Dit arbejdssted vil være på hovedkontoret i Fredericia.

Om Jobbet:

Der er tale om en central stilling, hvor du får det overordnede ansvar for kørselsafdelingen, herunder:

  • Ansvar for optimering af kørsel af hele vognparken og optimering af chaufførtimer
  • En tæt og daglig kunde – og chaufførkontakt
  • Forhandling af aftaler med kunder og fremmede vognmænd
  • Ansvar for planlægning af ruter

 

Vi forventer at du:

  • Har minimum 5 års erfaring fra et tilsvarende job
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har et roligt og venligt væsen, samt et solidt overblik
  • Er positiv og har et godt humør
  • Kan lide hektiske dage og samtidig holde hovedet koldt
  • Er god til at kommunikere på flere niveauer
  • Har høj grad af fleksibilitet
  • Er ”stærk” og har en god psyke i travle perioder
  • Initiativrig og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Har et godt købmandsskab
  • Er i stand til at se forretningsmuligheder og har ambitioner

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job i en afslappet og uformel organisation
  • Gagepakke der modsvarer dine kompetencer
  • Gode udviklingsmuligheder

 

Vi er et meget fleksibelt firma med 70 medarbejdere, og råder over en bilpark, der omfatter ca. 55 biler – hvoraf en stor del er indrettet til special- og transportopgaver i Danmark, som:

  • Kranopgaver
  • Blokvogne
  • Grabbiler & Sættevogne
  • Renovationsopgaver
  • Containertransporter
  • Andre specialtransporter

Hvis du kan matche vore forventninger, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: kr@p-fournaise.dk senest den 2. november, og du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Adm. Direktør Peter Fournaise på mobil nr. 2092 2201 for yderligere information om jobbet. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Top