Vi har oprettet en whistleblowerordning, som du kan læse mere om på denne side. Vi opfordrer dig til at læse dette, før du anmelder en mistanke eller bekymring via ordningen.
Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du arbejder eller tidligere har arbejdet i P. Fournaise A/S, eller har været i ansættelsesproces til en stilling hos os.
Du kan desuden benytte whistleblowerordningen, hvis du er samarbejdspartner, leverandør eller kunde eller på anden måde har en tilknytning til P. Fournaise A/S.
Du kan bruge vores whistleblowerordning, hvis du har viden eller begrundet mistanke vedrørende følgende:
Forhold som samarbejdsvanskeligheder, utilfredshed med lønforhold, mindre overtrædelser af interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, brug af kontorartikler m.v. skal ikke indberettes gennem whistleblowerordningen, men skal i stedet indberettes gennem vores normale ledelsesstruktur dvs. til nærmeste leder.
Brug ikke whistleblowerordningen til at rapportere begivenheder, der udgør en umiddelbar trussel mod liv eller ejendom. Hvis du har brug for nødhjælp, bedes du kontakte de offentlige nødtjenester.
Din indberetning går direkte til en kompetent og uafhængig person hos P. Fournaise A/S, som vil vurdere, hvilke tiltag der er behov for at iværksætte.
Du har mulighed for at indberette anonymt. Hvis du vælger at være anonym, må du ikke oplyse dit navn eller andet personhenførbart, som f.eks. adresse eller telefonnummer.
Du skal vide, at det kan vanskeliggøre undersøgelsen af forholdet, hvis du ønsker at forblive anonym, fordi der ikke kan stilles afklarende spørgsmål eller bedes om yderligere dokumentation eller lignende.
Vores Whistleblower medarbejder har bedre mulighed for at undersøge forholdet, hvis der er mulighed for at kommunikere med dig. Dette kræver, at du oplyser, hvem du er og hvordan vi kan komme i kontakt med dig. Vi opfordrer dig derfor til at angive dine kontaktoplysninger, så vi har mulighed for at undersøge indberetningens omstændigheder. Vælger du at oplyse dette til os, vil din identitet kun være kendt af vores Whistleblower medarbejder og du vil fortsat være anonym over for resten af P. Fournaise A/S, hvis du ønsker dette. Vores Whistleblower medarbejder sikrer din anonymitet over for P. Fournaise A/S og oplysninger omkring din identitet vil under ingen omstændigheder blive videregivet til P. Fournaise A/S eller dets medarbejdere, medmindre du giver tilladelse hertil.
Hvis du indtaster dine kontaktoplysninger i forbindelse med en indberetning, modtager du inden for 24 timer efter du har foretaget indberetning en kvittering for modtagelsen.
Vores Whistleblower medarbejder foretager indledningsvis vurdering af, om forholdene i indberetningen er omfattet af whistleblowerordningen og foretager en habilitetsvurdering.
Hvis indberetningen ikke falder ind under whistleblowerordningen, vil den blive videresendt til P. Fournaise A/S med besked herom, og med besked om at der ikke er grundlag for at behandle indberetningen, som så skal slettes.
Hvis indberetningen falder inden for ordningen, og der er grundlag for en egentlig sagsbehandling, videresender vores Whistleblower medarbejder til P. Fournaise A/S, som iværksætter en nærmere undersøgelse af forholdet.
P. Fournaise A/S har følgende forskellige reaktionsmuligheder:
Personer, der foretager en indberetning, vil som udgangspunkt senest tre måneder efter indberetningen blive orienteret om sagens behandling og eventuelle resultat.
P. Fournaise A/S tillader ingen form for repressalier eller chikane mod whistleblowere, som indberetter via whistleblowerordningen i god tro. Al information vil blive holdt fortroligt i den videst mulige udstrækning.
P. Fournaise A/S accepterer ikke, at en ansat forsætligt foretager falske indberetninger. Såfremt en ansat bevidst foretager en falsk anmeldelse, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, herunder resultere i bortvisning.
Vognmand P. Fournaise A/S
Vognmands og miljøvirksomhed
Telefon: 75 92 11 44
E-mail: pf@p-fournaise.dk
Vognmand P. Fournaise A/S, Fredericia
Industrivej 15
7000 Fredericia
Vognmand P. Fournaise A/S, Kolding
Nr. Stenderupvej 89 A
6051 Almind
En del af Miljø Logistik Danmark.
Kvalitetsgodkendelse efter ISO 9001 og 14001.
Modtager af miljødiplom fra Green Network 6 år i streg.
Hjemmesiden udviklet brokop.com